15. oktober 2024

|

Pressemeddelelse

Tre kirker i Region Sjælland får over 2 mio. kroner til istandsættelse

Kirkeminister Morten Dahlin har efter indstilling fra Nationalmuseet besluttet at tre kirker i Region Sjælland får tildelt 2,2 millioner kroner fra By-, Land- og Kirkeministeriets kirkeistandsættelsesordning.

Tre kirker i Region Sjælland får over 2 mio. kroner til istandsættelse
Af: By-, Land og Kirkeministeriet | Foto: Pixabay

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Puljen giver mulighed for at få tilskud til at vedligeholde og istandsætte særligt bevaringsværdige kirker og inventar. Det er anden gang i 2024, at der uddeles midler fra puljen. I maj blev der uddelt 14,8 mio. kr. til i alt 16 istandsættelsesprojekter. I denne omgang uddeles der 8,1 mio. kr. til otte kirkeistandsættelsesprojekter. Den anden ansøgningsrunde i 2024 blev annonceret i maj, fordi der ved første runde ikke var indkommet nok ansøgninger til at hele årets pulje kunne udmøntes. Kirkeminister Morten Dahlin siger:
Det er glædeligt, at tre kirker i Region Sjælland nu kan få gavn af ordningen. Danmarks gamle kirker er en vigtig del af landets kulturarv. Vi møder dem alle, når vi bevæger os rundt i Danmark. Det er vigtigt fortsat af vedligeholde og istandsætte kirkerne i hele landet, så vi passer på og bevarer vores fælles historie og kulturarv til glæde og gavn for os alle og for kommende generationer.
Den største tilskudsmodtager i Region Sjælland i denne runde er Gislinge kirke i Holbæk kommune, der modtager 1,6 mio. kr. Derudover gives der i Region Sjælland støtte til Pedersborg kirke i Sorø kommune og Sejerø kirke ud for den vestsjællandske kyst. Udover de tre kirker i Region Sjælland får Orte kirke på Fyn, Ny kirke på Bornholm, Vor Frelser kirke og Korsvejskirken i Hovedstaden samt Herning kirke i Midtjylland. Nationalmuseet har vurderet, at de otte kirkeistandsættelsesprojekter er støtteværdige pga. deres nationale eller lokale kulturhistoriske værdi. Kirkeistandsættelsesordningens maksimale støttebeløb til enkeltansøgninger i 2024 er 3,5 mio. kr. og maksimalt 35 pct. af istandsættelsens samlede udgift. Læs mere om de enkelte projekter her. Region Sjælland:
  • Gislinge Kirke = 1.603.00,-
  • Pedersborg Kirke = 401.870,-
  • Sejerø Kirke = 218.356,-
I alt: 2.223.226 mio. kr.
Event Information