Servicetekniker med fokus på Industrielle UPS, DC og Power løsninger (Sjælland)

Er du en dygtig servicetekniker med speciale i industrielle powerløsninger på Sjælland? Scanpotec søger nu en engageret kollega til et stærkt team!

Servicetekniker med fokus på Industrielle UPS, DC og Power løsninger (Sjælland)

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt power-team? Trives du i et arbejdsmiljø med varierende og udfordrende opgaver? Er du Scanpotecs nye Servicetekniker, som er kvalitetsbevidst og elsker både at servicere, renovere, vedligeholde og at ”skrue” nye løsninger sammen? Så grib chancen, for Scanpotec glæder sig til at høre fra netop dig!

Scanpotec er på udkig efter en engageret kollega med stor interesse og gerne viden indenfor el-teknik, elektronik og lignende til Scanpotecs dygtige serviceteam.

Som Servicetekniker får du en unik mulighed for at arbejde med service og installation på en bred pallette af løsninger, produkter og kundespecifikke løsninger på produkt-/systemniveau til spændende kunder indenfor bl.a. industrien, kraftværker, energisektoren samt andre brancher, som er afhængige af ”Secure Power 24/7”.

Kloge hænder

Du tager ansvar for opgaverne og har en selvstændig, men team-orienteret tilgang og står inde for kvalitet i opgaven eller leverancen. Du har i stor grad mulighed for selv at præge din hverdag i Scanpotec, hvor der er kort fra idé til handling.

Du vil blive en vigtig medspiller i fortsat at udvikle Scanpotecs serviceforretning, hvorfor du trives i rollen med delvis planlægning og udførelse af opgaverne. I rollen får du bl.a. medansvar for at:

  • Udføre service-, renovering- og vedligeholdelsesopgaver på UPS-, AC/DC- samt batterisystemer mv.
  • Opsætning, montage samt idriftsættelse af nye anlæg/installationer.
  • Være en aktiv hands-on deltager i afviklingen af opgaverne.
  • Udføre reparation/fejlfinding af produkter/løsninger.
  • Yde kundesupport på Scanpotecs produkter/løsninger.
  • Indgå i Scanpotecs 24/7 vagtordning.
  • Din primære arbejdsplads er ud fra Sorø, men opgaverne kan være i hele landet, men derudover kan der være mulighed for opgaver på Færøerne, Island og Grønland.

Løsningsorienteret og nysgerrig

Din baggrund er sandsynligvis elektriker, el-installatør, elektroniktekniker eller lignende, kombineret med projekt-/serviceerfaring. Vigtigst er, at du har en høj grad af interesse og nysgerrighed indenfor el-tekniske anlæg, og ønsker at blive endnu dygtigere. Du har generelt let ved at sætte dig ind i tekniske produkter, og motiveres af og sætter en ære i, at udføre et højt håndværksmæssigt stykke arbejde.

Din arbejdsstil er præget af kvalitet, systematik og opfølgning, og det er naturligt for dig at sikre aflevering af opgaver til tiden. Dagene er ikke ens, hvorfor du tackler nye og uforudsete opgaver med godt humør og overblik.

Din arbejdsglæde og fællesskabet

Du får en arbejdsplads med gode og kompetente kollegaer, der ligesom dig går hele vejen for at sikre tilfredse kunder. Scanpotec arbejder ud fra at spille hinanden gode, så Scanpotec sammen lykkes og leverer gode resultater. Scanpotec ønsker at være en kompetent samarbejdspartner, der leverer som aftalt.

Med en uformel og frisk omgangstone i samspil med professionalisme og en fokuseret arbejdsindsats synes Scanpotec, at arbejdsdagen er allerbedst.

Scanpotec tilbyder mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet bl.a. igennem faglig sparring med dygtige og erfarne kolleger, som er superklar til at dele viden om produkter, løsninger og kunder. Samtidig har Scanpotec et godt socialt sammenhold, hvor Scanpotec vægter arbejdsglæden højt.

Du er velkommen til at ringe til Michael Petersen på telefon 72 44 90 01 og høre mere. Scanpotec glæder sig til at modtage din ansøgning snarest muligt – Scanpotec holder løbende samtaler.

Scanpotec er en dansk ejet projekt-, ingeniør og servicevirksomhed, som bl.a. tilbyder kommercielle- og industrielle power løsninger. Scanpotecs mission er at sikre Scanpotecs kunders drift 24/7.

Scanpotec designer, projekterer, bygger og leverer Power produkter og løsninger til bl.a. industrien, energi- og forsyningssektoren, kritisk infrastruktur m.v. Scanpotec har specialviden indenfor bl.a. UPS-anlæg, DC-systemer, Batteriladere, Batterier, Ens- og Vekselrettere, Strømforsyninger, Nødgeneratorer, Invertere, Analoge testanlæg, Battery Energy Storage System (BESS) og meget andet.

Scanpotec beskæftiger 25 dygtige medarbejdere og har afdelinger både i Sorø og Odense.

Se mere på www.scanpotec.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Scanpotec ApS
Location Icon
Adresse Centervej 26, 4180, Sorø
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Petersen
phone Icon
Telefon 72 44 90 01
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Centervej 26, 4180, Sorø

Se større kort