Bedre styring på trafikken
Med trafiklyset er der kommet bedre styring af trafikken på Sorøvej, så trafikanterne lettere kan svinge ud fra Merløsevej. Vi forventer, at det kommer til at have stor betydning for trafiksikkerheden i krydset, siger projektleder Ditte Bøgh Asaa fra Vejdirektoratet.Som en del af ombygningen af krydset har det været nødvendigt at lukke indkørslerne til boligerne tættest på krydset. De berørte boliger har i stedet fået anlagt en ny adgangsvej, hvorfra udkørsel kan ske på en mere sikker måde. Ombygningen af T-krydset er finansieret igennem puljen til land og by, som er en del af Infrastrukturplan 2035.
