De seks projekter:
- Trafikselskabet Movia – omstilling af buslinjer i Odsherred og omegn til nulemission. Projektets formål er at omstille dieselbusser til 12 elbusser på buslinjerne 560, 561, 562, 565, 566 og 568, og Movia forventer, at projektet vil nedbringe CO2-udledningen med 12.800 ton.
- Trafikselskabet Movia – omstilling af buslinjer i Sorø og omegn til nulemission. Projektets formål er at omstille dieselbusser til 8 elbusser på buslinjerne 421, 425, 570 og 615, og Movia forventer, at projektet vil nedbringe CO2-udledningen med 8.800 ton.
- Region Midtjylland – regionale elbusser. Projektets formål er at omstille dieselbusser til 45 elbusser, der betjener 12 regionale busruter, som fortrinsvis kører i den sydøstlige del af Region Midtjylland. Region Midtjylland forventer, at projektet vil nedbringe CO2-udledningen med 8.241 ton.
- Nordjyllands Trafikselskab – lynladere ved sygehusenheder til flextrafik. Projektets formål er at skabe et fundament for større omstilling af flextrafikken ved installation af i alt 15 ladere ved sygehusenheder i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Hobro og Farsø. Nordjyllands Trafikselskab forventer, at projektet vil nedbringe CO2-udledningen med 6.400 tons.
- Region Hovedstaden – omstilling af buslinje 350S til nulemission. Projektets formål er at omstille dieselbusser til 12 nulemissionsbusser på buslinje 350S, som er en af regionens mest drift- og passagertunge linjer. Region Hovedstaden forventer, at projektet vil nedbringe CO2-udledningen med 13.000 tons.
- Fynbus – elbusser på regionale og kommunale busruter på Fyn og Langeland. Projektets formål er at omstille samtlige 242 regionale og kommunale busser på Fyn og Langeland (ekskl. Svendborg bybusser og buskørslen i Odense Kommune) til nulemission, herunder etablering af ladeinfrastruktur. Fynbus forventer, at projektet vil nedbringe CO2-udledningen med 112.000 tons.
